Christina Holberg Fenger tiltræder som vicedirektør / COO i Balder Danmark

Pressefoto af Christina Holberg Fenger, Ejendomschef i Balder

Med virkning fra den 1. marts 2022 tiltræder Christina Holberg Fenger som vicedirektør / COO i Balder Danmark.

DOWNLOAD PRESSEFOTO

Med virkning fra den 1. marts 2022 tiltræder Christina Holberg Fenger som vicedirektør / COO i Balder Danmark.

”Jeg er glad for, at jeg igen får Christina som kollega i Balder Danmark. Christina har Balder-hjertet med i det, hun engagerer sig i. Hun kender i forvejen vores ledelsesstil, firmakultur og store fokus på kunde- og medarbejdertilfredshed.

Balder har også stor fokus på ESG, Proptech og digitalisering. Christinas store energi, erfaring, kompetencer og netværk passer perfekt til hendes nye rolle som overordnet ansvarlig for disse fokusområder,” udtaler CEO Flemming Joseph Jensen.

 

Christina indgår i Balder Danmarks ledergruppe, der herefter har følgende sammensætning:

 

Administrerende direktør CEO Flemming Joseph Jensen

Vicedirektør COO, Christina Holberg Fenger

Projektdirektør Jacob Hovmøller

Kundedirektør Hannah Østergaard

Økonomichef René Lindegaard Olsen

 

”Et generationsskifte i familievirksomheden initierede hen over sommeren min opsigelse i Balder. Min beslutning frigav tid til, at vi i familien kunne danne konklusion om det rette generationsskifte, hvilket nu er landet optimalt, og mit fremtidige bidrag bliver i form af bestyrelsesmedlem og delt familieejerskab.

Da Flemming så tilbød at jeg kunne komme tilbage til Balder i en mere strategisk rolle, tvivlede jeg ikke et sekund, før jeg sagde ja. Balder er en fantastisk virksomhed, og jeg brænder fortsat for en operationel hverdag, og med ESG, digitalisering og kundeoplevelsen /CX som et udvidet fokus og mandat, ser jeg frem til, på ny, at indgå i et stærkt samarbejde med Flemming og den øvrige ledergruppe,” udtaler Christina Holberg Fenger.

Christina har tidligere været ansat i Holberg Fenger Gruppen frem til 2013, og derefter i Thylander Gruppen frem til 2018. Fra 2018 og frem til oktober 2021 var Christina ansat som ejendomsdirektør i Balder Danmark.

 

Om Balder Danmark

Balder Danmark A/S er et datterselskab af Fastighets AB Balder, som er et svensk børsnoteret selskab. Balder-koncernen er, med aktiver pr. 30/09 2021 for over 215 mia. SEK (over 160 mia. DKK), ét af de største ejendomsselskaber i Skandinavien.

Koncernen ejer, forvalter og udvikler boliger, erhvervsejendomme og hoteller i Sverige, Danmark, Norge, Finland, Tyskland og England.

I Danmark ejer Balder ca. 2.900 færdigbyggede lejeboliger fordelt på 13 ejendomme, der har beliggenhed i København, Hillerød, Høje Taastrup og Hedehusene. Dertil er der planlagt ca. 2.000 lejligheder i 9 nye ejendomme i Greve, Hedehusene, Høje Taastrup, Helsingør, København og Solrød Strand, som vil stå klar i løbet af de næste par år. Desuden ejer Balder bl.a. Cirkusbygningen samt en række hoteller i indre København, såsom Nobis og Plaza.

Balder Danmark A/S ejer ejendomme og igangværende projekter for ca. 15 mia. DKK, og har 85 dygtige og engagerede medarbejdere.

 

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Balder Danmark: presse@balder.dk