Vi søger:
Dataanalytiker til Balder Danmark

Til Balder Danmark søger vi en struktureret og forretningsorienteret Dataanalytiker, som i samarbejde med stakeholders i Balder Danmark kan udvikle og vedligeholde rapporter i Power BI. Vi søger en kollega som har et par års erfaring med dataanalyse, gerne i Power BI. Det kan være både fra et studiejob eller som færdiguddannet

Om jobbet: 

Som Dataanalytiker skal du i tæt samarbejde med vores Data & Analyse Manager bidrage til at modne Balders datakultur og sikre en højere grad af datadrevet beslutningstagen.  
Du kan forvente en spændende og krævende stilling, hvor du kommer vidt omkring i organisationen for at forstå dine kollegaers behov og oversætte dem til præsentable rapporter samt udvikle BI løsninger.  

Overordnede og primære arbejdsopgaver: 

  • Udvikling og vedligeholdelse af rapporter i Power BI
  • Dybdegående analyser af data og dataprocesser
  • Medvirke til at identificere datakilder fra interne og eksterne systemer
  • Bidrage til datadrevne beslutningsprocesser
  • Intern undervisning og videreformidling
  • Give input til at oversætte behov til præsentable rapporter
  • Bidrage til videreudvikling af Balders dataplatform, drevet af Balder Sverige
  • Udvikling af effektive dataprocesser for at sikre datahåndteringen og dens kvalitet 

Om dig: 

Vi søger en løsningsorienteret og selvstændig medarbejder, som brænder for dataanalyse og -visualisering og har erfaring med Power BI. Du har stor forretningsforståelse, er konstruktiv og hjælpsom samt god til at kommunikere med dine kollegaer på både dansk og engelsk.

Du har god forståelse for IT-integrationer og API-frameworks, og det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med Azure (herunder Active Directory, Analysis Service, Fabric, O365). Det er et ekstra plus hvis du kender ejendomsbranchen.

Vi forestiller os, at du kommer med en relevant videregående uddannelse i et kvantitativt felt i bagagen (fx statistik, datalogi, data science, BI, økonomi eller lignende) samt et par års relevant erfaring, eksempelvis fra en lignende stilling eller et bureau. 

Hvem er vi? 

Balder Danmark hører under det svenske moderselskab, Fastighets AB Balder, der har 15 års erfaring og mere end 1.300 ejendomme fordelt over Sverige, Danmark, Norge, Finland, Tyskland og England. Vi bygger derfor på et solidt fundament af både erfaring og stabilitet. I 2017 introducerede vi Balder i Danmark og har siden da opbygget vores danske organisation i København. Vi er et team på omkring 100 kollegaer. 
De seneste år har vi erhvervet flere ejendomme, samt påbegyndt opførelse af flere nybyggede ejendomme i København, Storkøbenhavn og Nordsjælland. 

Vi tilbyder 

Vi anser os selv for at være innovative og stræber efter at gå nye veje, når det er muligt. Balder er desuden drevet af en entreprenør-ånd, som præger de valg, vi træffer. 
Vi lytter til vores medarbejdere og elsker gode initiativer og idéer, som kan omsættes i praksis. Hos os er der ikke langt fra idé til handling! Derudover vægter vi ærlighed, højt humør og fællesskab, for derigennem tror vi på, at det bedste sammenhold og den største tillid til hinanden skabes. 
Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn efter kvalifikationer og erfaring. Dertil en lækker frokostordning, helbredssikring og mulighed for at udvikle sig. 
 
Stillingen er 37 timer om ugen med flekstid mandag-fredag i tidsrummet kl. 7-17. 

Ansøgning 

Vi modtager udelukkende ansøgninger sendt via rekrutteringssystemet. 
Ansøgninger bliver behandlet, når de kommer ind, og vi indkalder løbende til samtaler. Opstart vil være snarest muligt. 

Om jobbet

Øvrige info om dette lejemål