Lejligheder med plads til livet
De gennemtænkte, funktionelle planløsninger gør det let at få hverdagen til at glide. Hjemmets hjerte er det rummelige køkken-alrum, hvor du får god plads til både stue og spiseplads. Køkkenet er stilrent og udstyret med støjsvage hårde hvidevarer, som sikrer et roligt miljø. Her kan du ordne hverdagens gøremål og nyde familiens nærvær samtidig.
Vi har gjort os ekstra umage med badeværelset, for at sikre, at du kan starte og slutte dagen på bedste vis. Indretningen er stilren og minimalistisk, så du let kan sætte dit eget præg. Badeværelset er rummeligt med en stor brusekabine, og pladsen er udnyttet optimalt med både vaskemaskine, tørretumbler, opbevaring og væghængt toilet. Og så er der selvfølgelig gulvvarme, ligesom i resten af din lejlighed.
I alle lejligheder findes desuden et depotrum, som du kan indrette til walk in-closet, hobbyrum, hjemmekontor eller noget helt fjerde – dine behov sætter dagsordenen.
Frisk luft og højt til loftet
Du får dit eget private udeareal, i form af enten altan eller terrasse, hvorfra du kan nyde årstidernes skiften og den skønne udsigt. Bygningernes forskudte etager og den let skrånende grund giver dig optimalt udsyn – og på klare dage strækker udsigten fra de øverste lejligheder sig helt til Sverige.
Både altaner og terrasser er rummelige nok til, at du kan indrette og sætte dit eget præg, så det bliver en naturlig forlængelse af hjemmet.
Et fristed. Et mødested.
De frodige fællesarealer snor sig gennem TriumphByen som en park, hvor unge som gamle trygt kan nyde fritiden – her er nemlig både bilfrit, niveaufrit og veloplyst.
Rammerne for et godt naboskab er sat med forskellige opholdsområder, legearealer og en fælles grillplads. Det moderne fælleshus bliver nabolagets naturlige samlingspunkt og indbyder både til arrangementer med de andre beboere og fejring af livets små og store begivenheder.
Planterne på de grønne områder er nøje udvalgt, så blomstringen strækker sig over hele sæsonen, og der altid er noget at se på.
Tæt på det, der betyder noget
Det er nemt at komme til, fra og rundt i TriumphByen. Der er mulighed for at parkere både cykler, ladcykler og biler tæt på indgangene, og der etableres et underjordisk parkeringshus, hvor bilen kan holde i ly for regn og frost.
Du kommer også let til skole, studie og arbejde. TriumphByen er forbundet med hele to togstationer i gå- eller cykelafstand. Tager du bilen, er du hurtigt på motorvejen, og på 10 minutter kan du være i Helsingør, mens du kan ramme København på cirka 35 minutter.
Espergærde – smuk natur og stemningsfyldt lokalliv
I Espergærde får du virkelig det bedste fra to verdener – smukt naturliv og stemningsfyldt lokalliv. Her finder du trygheden i et mindre lokalsamfund, men samtidig det levende byliv, hvor du kan gå på opdagelse i de mange butikker eller nyde en frokost med maritim stemning ved havnen. Espergærde byder også på et aktivt foreningsliv, og du er kun en smuttur fra alle de store kulturoplevelser i Helsingør og Humlebæk.
Skabt med omtanke
TriumphByen er et gennemtænkt og fremtidssikret byggeri, som er præcertificeret til guld efter certificeringsstandarden DGNB. Vi har tænkt løsninger der er med til at reducerer miljøaftrykket ind fra starten, som for eksempel ses i form af el-, vand- og varmebesparende løsninger der kommer dig til gode som beboer, et ansvarligt og langtidsholdbart materialevalg samt solceller.
Bygningernes tage er beklædt med planten sedum, som ligeledes optager regnvand og co2, og fremmer biodiversiteten.
De grønne omgivelser byder også på flere løsninger der fremmer naturen, som biotoper til gavn for biodiversiteten, og vådområder som afleder regnvand og beskytter mod oversvømmelse.
Hele byggeriet er præcertificeret til guld efter certificeringsstandarden DGNB. Vi har valgt dette certifikat som målestok, fordi det arbejder med en helhedsorienteret tilgang til der både tager højde for miljø, sociale og økonomiske forhold.
- Ledige lejemål
- Alt udlejet
- Nybyggeri