Gør som Henriette og få en økonomisk håndsrækning til dit nabo-event

Henriette

VI har iværksat konceptet ’Balderhjerte-midler’, som gør det nemt for dig at afholde arrangementer for dine naboer.

Vidste du, at du kan få økonomisk støtte fra Balder til at afholde fællesskabsfremmende arrangementer? Det har Henriette fra vores ejendom Elsehus i Ørestad benyttet sig af til en række hyggelige og lærerige hundetræninger.

Hos Balder ønsker vi at skabe gode rammer for stærke fællesskaber. Derfor har vi iværksat et koncept kaldet ’Balderhjerte-midler’, som gør det nemt for dig at afholde arrangementer for dine naboer.

Hvis du har en god idé til en fællesskabsfremmende aktivitet, skal du blot søge om (med)finansiering hos os. Det kan være alt fra loppemarkeder, foredrag, bankoaftenener, juleklip, fællesspisninger eller noget helt sjette – f.eks. hundetræninger, som Henriette fra Ørestad stablede på benene:

”Siden jeg fik hund, har jeg nydt mange gåture i området, hvor jeg har mødt en masse andre hundeluftere med deres skønne hunde. Mange af dem bor på Balders ejendomme i Ørestad. Jeg fik derfor idéen om at arrangere hundetræning med øvelser, der tager udgangspunkt i vores hverdag her i Ørestad Syd”, fortæller Henriette, der selv har hunden Perle.

Hun fortsætter:

”Det har været rigtig fedt, at træningen foregik lokalt, så vi mellem træningsgangene kunne øve os i de samme omgivelser. Takket være Balderhjerte-midlerne kunne vi få det hele til at ske”.

Med hjælp til økonomien kunne Henriette hyre en professionel hundetræner, som både underviste deltagerne i teori og praksis. Holdet var for unghunde i alderen 20 uger til 2 år, og der var seks hundeejere tilmeldt.

Så nemt er det
Hvis du har en idé til et arrangement, du kunne tænke dig at afholde for dig selv og dine naboer, skal du blot sende en mail til event@balder.dk med følgende informationer:

  • Kort beskrivelse af arrangementet og dets formål
  • Tidspunkt for arrangement
  • Forventet deltagerantal
  • Hvilke udgifter du ønsker finansieret

Det eneste krav er, at arrangementet er åbent for beboerne på din ejendom (eller Balders ejendomme i nærområdet).

Vi stiller desuden gerne fællesfaciliteter til rådighed, ligesom vi også hjælper med at promovere arrangementet via eksempelvis vores app.

Balderhjerte-midlerne kan f.eks. gå til materialer, forplejning, indslag eller underholdning. Du lægger som udgangspunkt selv ud for dine indkøb/bestillinger, hvorefter Balder refunderer pengene til din konto efter fremvisning af kvitteringer. 

Vi glæder os til at høre om din gode idé og hjælpe med at fremme fællesskabet (endnu mere) på din ejendom.