Balder er nomineret til Årets Ejendomsvirksomhed 2025

Vi glæder os over at kunne dele en fantastisk nyhed: Balder er blandt de tre virksomheder, der er nomineret til den prestigefyldte pris Årets Ejendomsvirksomhed 2025, som uddeles af EjendomDanmark.

Prisen gives til en virksomhed, der har gjort en særlig indsats i branchen. Juryen fremhæver Balders arbejde med at skabe stærke fællesskaber og sikre høj kundetilfredshed:

"Balder nomineres for deres konstante fokus på fællesskaber og kundetilfredshed. Med initiativer, der styrker sammenholdet i deres ejendomme, viser Balder, hvordan der kan skabes langsigtede relationer. Balder har gjort det til et særkende at sætte fællesskabet i centrum, der tjener som en inspiration for resten af branchen."

Vinderen af prisen kåres den 6. november 2025, når EjendomDanmark samler branchen til årets store topmøde, EJENDOM2025. Topmødet er en af de vigtigste årlige begivenheder for ejendomsbranchen, hvor aktuelle temaer, tendenser og løsninger diskuteres, og hvor de prestigefyldte branchepriser uddeles.

Vi ser frem til at deltage i topmødet og glæder os til at se, hvem der løber med prisen.

Du kan læse mere og afgive din stemme her: Se de nominerede og stem

Balder årets ejendomsvirksomhed