Balder Danmark ansætter Flemming Joseph Jensen som CEO

Pressefoto af Flemming Joseph Jensen, CEO i Balder Danmark

Med virkning fra 1. april 2019 tiltræder Flemming Joseph Jensen som CEO i ejendomsselskabet, Balder Danmark A/S.

Download pressefoto

Med virkning fra 1. april 2019 tiltræder Flemming Joseph Jensen som CEO i ejendomsselskabet, Balder Danmark A/S. Flemming Joseph Jensen har været i branchen siden 1992, og besidder på nuværende tidspunkt posten som CEO i Sjælsø Management. Flemming fastholder sin nuværende stilling som CEO i Sjælsø Management, og vil fordele sin arbejdsindsats mellem de to virksomheder.

I februar 2016 erhvervede Balder 49% af Sjælsø Management, og de to virksomheder har derfor gennem de sidste par år haft et tæt samarbejde omkring en række projekter.

"Jeg ser ansættelsen af Flemming, som en naturlig fortsættelse af det gode og tætte samarbejde vi har opbygget gennem de sidste år. Vi ser allerede i dag en stor synergieffekt og værdiskabelse i samarbejdet mellem Balder og Sjælsø Management, og det er min overbevisning, at vi med valget af Flemming som CEO for Balder Danmark, forstærker denne effekt. Balder ser fortsat gode muligheder for at videreudvikle og ekspandere i Danmark”, udtaler Balders svenske CEO, Erik Selin.

"Jeg er glad og stolt over muligheden for at blive CEO i Balder Danmark”, udtaler Flemming Joseph Jensen. ”Kulturen og ledelsesstilen i Balder ligner meget den vi har i Sjælsø Management, og med dygtige og velfungerende ledergrupper og medarbejdere i øvrigt, i både Balder Danmark og Sjælsø Management, kan jeg fokusere på min primære opgave i form af at eksekvere strategien i forhold til udvikling og investering, hvor jeg samtidig kan drage nytte af mit store netværk i ejendomsbranchen."

Der er ikke aftalt nogen eksklusivitet om fremtidige projekter mellem Balder og Sjælsø Management. Balder kan således fortsat udvikle og investere i ejendomsprojekter i Danmark med andre aktører, ligesom Sjælsø Management også fremover kan indgå udviklings- og samarbejdsaftaler med andre ejendomsinvestorer og samarbejdspartnere.

 


 

For yderligere information kontakt:

Erik Selin, CEO Fastighets AB Balder +46 706 07 47 90, Erik.selin@balder.se

Flemming Joseph Jensen, CEO Sjælsø Management, +45 4015 6609, fjj@sjaelsoe.dk

Om Balder Danmark

Balder Danmark A/S er et datterselskab af Fastighets AB Balder, som er et svensk børsnoteret selskab. Balder ejer, forvalter og udvikler boliger, erhvervsejendomme og hoteller i Sverige, Danmark, Norge, Finland, Tyskland og England. Fastighets AB Balder ejer og administrerer omkring 1.200 ejendomme, hvis samlede værdi pr. 30. september 2018 beløber sig til ca. 114,5 mia. SEK. Balder-aktien er noteret på Nasdaq Stockholm, Large Cap.

I Danmark ejer Balder ca. 1.700 lejeboliger fordelt på otte ejendomme, der har beliggenhed på Østerbro, Havneholmen, ved Amager Strandpark og i Ørestad. Dertil kommer over 1.000 planlagte lejligheder, fordelt på fem ejendomme i Ørestad, Hillerød, Hedehusene og Høje Taastrup, der står klar i løbet af de næste par år. Desuden ejer Balder eksempelvis Cirkusbygningen samt en række hoteller i indre København, såsom Nobis og Plaza.

Om Sjælsø Management

Sjælsø Management er med 45 medarbejdere en af de større aktører inden for udvikling og byggestyring i Danmark. De igangværende projekter tæller ca. 1.500 boliger og repræsenterer en værdi på mere end 4 mia. DKK. Sjælsø Management forventer fortsat høj aktivitet på ejendomsmarkedet og dermed stor efterspørgsel efter selskabets kompetencer de kommende år. Sjælsø Management er medejer af Bovieran Danmark, og har ansvaret for udvikling og byggestyring af dette attraktive seniorboligkoncept.