Fra Skanderborg Sø til Amager Fælled: Balder opfylder Bent og Annettes drøm om at komme tættere på familien

Bent og Annette Clausen

Bent og Annette Clausen flyttede i slutningen af 2022 fra Skanderborg til Ørestad for at komme tættere på familien. En beslutning, de ikke har fortrudt en eneste dag sidenhen.

Førhen så Bent og Annette Clausen deres søn, svigerdatter og børnebørn ca. 5-6 gange om året, fordi de boede i hver deres ende af landet. Nu ser de dem hver 14. dag til stor gælde for alle parter. Det er lykkedes, fordi ægteparret fandt en rummelig Balder-lejlighed i Ørestad og skiftede udsigten til Skanderborg Sø ud med Amager Fælled. En beslutning, som det pensionerede ægtepar er lykkelig for hver eneste dag.

Ser du en mand i helt almindeligt hverdagstøj trisse rundt på Balders ejendom Elsehus i Ørestad og rydde op, kan du være næsten sikker på, at den mand hedder Bent Clausen.

Han er nemlig tidligere vicevært og har svært ved at lade sit hverv gå i glemmebogen, selvom han i dag er pensioneret og bor – ikke arbejder – på ejendommen.

”Jeg kommer hurtigt til at gå og agere vicevært. Det er nok bare en del af mit DNA efter 20 år i faget. Der er dog ikke meget brug for det her på ejendommen, fordi alt set med mine viceværtøjne oftest er i skønneste orden. Men ligger der lidt skrald, samler jeg det op. Og er ting væltet i blæsevejret, rejser jeg dem op”, lyder det fra Bent.

Han bor med sin hustru, Annette Clausen, i en fireværelses lejlighed på tredje sal. Her har de boet siden december 2022, hvor de hev teltpælene op og skiftede livet med hus og have i det jyske ud med en travl pensionisttilværelse og lejelejlighed i København. De har ikke fortrudt en eneste dag. Ægteparret er nemlig kommet tættere på deres søn, svigerdatter og børnebørn.

Grønne vidder, græssende køer og blå himmel
Bent og Annettes søn, Martin, bor med sin hustru og deres to børn på 4 og 6 år på Frederiksberg. Flytningen har betydet, at ægteparret nu ser familien hver 14. dag frem for 5-6 gange om året.

”Vi er så glade for at være kommet tættere på familien. Det er virkelig nemt for os at tage metroen og være ved deres lejlighed på ingen tid. Det kræver ikke samme planlægning, som da vi boede i Skanderborg. Det kan vi takke vores nye boligs gode beliggenhed og metrolinjen for”, lyder det fra Annette.

At det netop endte med en Balder-lejebolig i Ørestad var ikke helt tilfældigt:

”Vi vidste, at vi gerne ville bo tæt på både metro og indkøbsmuligheder, men uden at bo helt centralt i København. Vi ville gerne være tæt på natur også, hvilket vi i dén grad er kommet, så vi kunne ikke være mere tilfredse. Vi bor med Amager Fælled som vores baghave og har den flotteste udsigt over grønne vidder, græssende kører og masser af himmel. Vi nyder ugentlige cykel- og gåture på fælleden og tager også gerne vores børnebørn med derud”, fortæller Annette.

Udsigten over Amager Fælled fra Elsehus

Skøn udsigt over Fælleden

Bent og Annette Clausen nyder godt af den flotte udsigt over Amager Fælled fra Elsehus

Gårdrum, Elsehus

Gårdrum for alle aldre

Det hyggelige gårdrum ved Elsehus, som blandt andet byder på en skøn legeplads for de mindste beboere

1 / 2

Plads til livet
Bent og Annette havde kun fremvisninger på i alt tre lejligheder, før de endte med at sætte deres underskrifter på lejekontrakten. Da de så deres nuværende bolig i Ørestad, var der nemlig mange ting, der gik op i en højere enhed:

”Udover at beliggenheden er perfekt, er lejligheden godt indrettet til vores behov. Der er god plads til gæster i køkken-alrummet, hvilket vi påskønner, når vi har familie og venner på besøg. Der er gode opbevaringsmuligheder, og det er jo dejligt, når man flytter fra et hus fyldt med ting fra et helt liv. Udover soveværelset er der et værelse til os hver. Jeg har fået indrettet et syrum, som faktisk er det bedste, jeg nogensinde har haft. Der er godt med lys og god plads til hævesænkebord”, lyder det fra Annette.

”Og jeg har fået mig et rigtigt ”herreværelse”, som også er indrettet til gæsteværelse. Det er dejligt at have, når både børnebørn og venner fra Jylland er på besøg”, stemmer Bent i.

De to nyudklækkede københavnere er enige om, at lejligheden på tredje sal lever op til alle deres krav og samtidig giver god mulighed for, at de kan leve deres liv på færre kvadratmeter end i huset i Skanderborg.

”Lysindfaldet i lejligheden er så skønt. Det er noget, vores gæster også bemærker. Og så er her meget stille både i dags- og nattetimerne. Det blev vi faktisk lidt overraskede over, da vi flyttede ind. Man tænker jo ellers, at der er godt med larm, når man bor i København. Men ikke her”.

Mange fordele ved en lejebolig
Forskellene på at bo i hus, man selv ejer, versus en lejelejlighed er mange. For Bent og Annette er det imidlertid en stor fordel, at de fluks får hjælp, når noget skal fikses, og at de ikke behøver udføre en masse havearbejde:

”Det er dejligt, at vi ikke længere behøver holde en stor have. Nu kan vi i stedet bruge tiden på at tage til København og virkelig bruge byen. Det har vi ikke været gode til før. Det er også rart, at man hos Balder får god og hurtig hjælp til driftssager, hvis behovet opstår. Alle de medarbejdere, vi har været i kontakt med i forbindelse med fremvisninger, indflytning og tiden vi har boet her, har været både venlige og hjælpsomme”, siger Annette.

I Balder vægter vi det gode naboskab højt. Derfor arrangerer vi blandt andet lokale Baldertræf på vores ejendomme og julearrangementer for samtlige beboere. Initiativer, som glæder ægteparret:

”Det er så hyggeligt med begivenheder, hvor man kan møde sine naboer. Vi deltog i Baldertræf i sommer og har meldt os til Balders kommende julearrangement på Experimentarium, hvor vi tager vores børnebørn med. Det havde ikke kunne ladet sig gøre, hvis ikke vi havde truffet den store beslutning om at drage fra Jylland mod København og komme tættere på familien”, runder Bent og Annette af.

 

Kunne du også tænke dig at flytte ind i en Balder-bolig som Bent og Annette, kan du finde vores ledige lejemål her.