Stor interesse for nye taghaver på Fælledkanten

Fælledkanten taghave med væksthuse

I søndags holdt ejendomsselskabet, Balder Danmark A/S, indvielsen af de nye taghaver på nybyggeriet, Fælledkanten, i Ørestad Syd.

Download pressefoto

I søndags holdt ejendomsselskabet, Balder Danmark A/S, indvielsen af de nye taghaver på nybyggeriet, Fælledkanten, i Ørestad Syd.

På Fælledkanten er opført 1.300 m2 stor, fælles tagterrasse. Her er indrettet tre kæmpe væksthuse med frugttræer, siddeophold, lyskæder samt urbant fællesgartneri. Taghaven er etableret i fire niveauer med elevator til alle niveauer.

I forbindelse med lanceringen af tagterrassen holdt Balder åbent hus med deltagelse af bl.a. Balders danske direktør, Flemming Joseph Jensen, som fortalte lidt om ejendommen og bød alle de nye beboere samt andre interessede, der var mødt op, velkommen. Til de fremmødte var der udskænkning af velvalgte naturvine og økologiske sodavand fra Thorsteinsson´s samt mad og ikke mindst ispinde til børnene. Der var sørget for loungestemning i et af de tre væksthuse, hvor en dj kælede for øregangene. 

 



Yderligere info:

Fælledkanten er karakteriseret ved at sin unikke beliggenhed i første række ud mod Kalvebod Fælled samt for den 1.300m2 fælles tagterrasse. Ejendommen ligger ved den kommende Asger Jorns Plads, for enden af Asger Jorns Allé, der bliver Ørestad Syds hovedgade. Udlejningen på ejendommen er i fuld gang, da den forventes at stå færdigbygget i sommeren 2019. 

Balder er én af de største ejendomsejere i Ørestad med flere ejendomme, der er opført eller er ved at blive det. De opførte ejensomme er Fælledudsigten II, dele af Hesteskoen, dele af Stævnen samt Elsehus. Ejendomme under opførsel er Fælledkanten, Lavetten og Bastionen.

For mere info, kontakt presse@balder.dk