Skjeberg Allé

Du er her

Lejemål
Kommende

176 lejligheder opføres i Høje Taastrup. Forventet indflytningsklar i 2020

Det samlede boligareal bliver på ca. 13.500 kvadratmeter. Lejeboligerne består af 2- til 4-værelses lejligheder på mellem 66 og 101 kvadratmeter. Byggeriet bliver opført i to etaper, og første etape skal efter planen stå færdig i sensommeren 2020 og anden etape i starten af 2021.

Lejlighederne er designet af Danielsen Architecture og bliver efter planen opført som otte bygninger på hver fire etager, som i en fortolkning af den klassiske karrébebyggelse danner rammen om et fælles gård- og opholdsrum.

- I Skjeberg Allés nye kvarter skaber vi det trygge liv, hvor smukke facader, gedigen kvalitet, fællesskaber og harmoni skaber rammerne for de nye beboere på tværs af familiemønstre og generationer, siger Peter K. Danstrup, Cand. Arch, Associate Partner i Danielsen Architecture.

Det er ét af Balders første byggerier i Danmark, der opføres uden for Københavns Kommune.

- Høje Tastrup er en by i udvikling. Over de næste år vil området ved Skjeberg Allé blive omdannet til et attraktivt boligområde med god infrastruktur, en central placering tæt på City2 og Høje Taastrup Station samt med rekreative grønne områder, som vi vægter højt og ser frem til at kunne tilbyde vores kommende beboere, siger Jacob Hovmøller, Projektchef i Balder Danmark A/S.