Vi søger:
Web Manager

Til vores marketing afdeling søger vi en Web Manager

Er du verdensmester i udvikling og drift af websites, og tænker du kunderejsen først i alle dine beslutninger på sitet?
Og kan du projektlede udviklingsprojekter sikkert i mål, og har du tilmed også styr på konverteringer, tracking og SEO-optimering? Så er du måske vores nye marketingkollega.

Om jobbet:

Du vil blive tilknyttet vores marketingteam, der arbejder med alt fra web, kommunikation, visuel identitet, sociale medier og kampagner. Vi er et ungt team med uformel omgangstone, fuld fart på og masser af ansvar hver især. Det vil blive dit ansvar at udvikle og vedligeholde vores website og digitale platforme. Du får en central rolle, hvor du arbejder med planlægning, scoping, opfølgning og test af nye funktioner. Dette inkluderer også ansvaret for daglig drift, løbende tilretninger og optimeringer, så sitet fungerer optimalt og understøtter kunderejsen bedst muligt.

Vores website er en vigtig kontaktflade for både lejere og potentielle lejere. Det er her man som boligsøgende kan se alle vores ledige lejemål og selvfølgelig komme i kontakt med os, så det er helt essentielt for forretningen, at sitet fungerer optimalt.

Foruden balder.dk arbejder vi på en ny platform for vores eksisterende lejere, i form af en app. Som Web Manager bliver du en vigtig del af den projektgruppe, som sammen skal være med til at sikre launch af app’en i 2022.

Dine arbejdsopgaver:

  • Ansvarlig for den daglige drift af hjemmesiden,
  • Kvalitetssikring og tracking samt styrkelse af brugeroplevelsen og konverteringsraten
  • Løbende opdatering af indhold ved eksempelvis at oprette nye landing pages og løbende opdatere indhold på eksisterende sider
  • Udvikling af road map for fremtidige udviklingsopgaver
  • Kravspecifikationer til designer og udviklere ifbm. udvikling af nye designs, funktioner og/eller moduler
  • Ansvarlig for test og kvalitetssikring af nye funktioner og moduler på sitet
  • Projektledelse, i samarbejde med eksternt udviklingsbureau, af daglige udviklingsopgaver og udviklings-sprints
  • SEO-optimering i samarbejde med eksternt bureau
  • Løbende performance-rapportering på Web KPI’er via Google Analytics

Dig:

Det er afgørende, at du er rimelig selvkørende inden for drift og udvikling af websites samt ikke er bange for at tage fat, da vi er en mellemstor organisation og mange vil læne sig op ad din ekspertise for at få tingene løst. Vi forestiller os, at du har en uddannelse fra IT-Universitet, CBS, KEA eller lign. samt at du har min. 3-5 års erfaring fra en lignende stilling som Web Manager. Derudover trives du både med udvikling og drift, og det er naturligt for dig at samarbejde og forventningsafstemme med dine interessenter i huset. Har du erfaring med udvikling eller implementering af app’s er det en fordel men ikke et krav.

Vi forventer at du:

  • Har erfaring med CMS (gerne Drupal)
  • Kendskab til best practice ift. opsætning af sider
  • Er velformuleret på dansk og engelsk og med god forståelse for content
  • Har erfaring med at navigere inden for retningslinjer for branding, jura og IT-sikkerhed
  • Har en god forståelse for UX
  • Har forståelse for Scrum udviklingsmetodik
  • Har en analytisk tilgang til arbejdet med tracking og SEO
  • Har forståelse for designguides og følger den i opbygningen af det visuelle udtryk på vores website
  • Har stærke samarbejdsevner og kan drive projekter på tværs af en organisation

Hvem er vi?

Balder Danmark hører under det svenske moderselskab, Fastighets AB Balder, der har 15 års erfaring og mere end 1.300 ejendomme fordelt over Sverige, Danmark, Norge, Finland, Tyskland og England. Vi bygger derfor på et solidt fundament af både erfaring og stabilitet. I 2017 introducerede vi Balder i Danmark og har siden da opbygget vores danske organisation i København. 

Vi er indtil videre en dansk organisation på +80 kollegaer, og forventer kun at dette vil stige i den nærmeste fremtid. Vi har nemlig sat fuld fart over udviklingen i Danmark, hvor vi de seneste år har erhvervet flere ejendomme, samt påbegyndt opførelse af flere nybyggede ejendomme i København, Storkøbenhavn og Nordsjælland.

Vi tilbyder

Vi anser os selv for at være innovative og stræber efter at gå nye veje, når det er muligt. Balder er desuden drevet af en entreprenør-ånd, som er med til at præge de valg vi træffer.
Vi lytter til vores medarbejdere og elsker gode initiativer og idéer, som kan omsættes i praksis. Hos os er der ikke langt fra idé til handling! Derudover vægter vi ærlighed, højt humør og fællesskab højt, for derigennem tror vi på at det bedste sammenhold og tillid til hinanden skabes.

Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn efter kvalifikationer og erfaring. Dertil en lækker frokostordning, helbredssikring, kurser og muligheden for at udvikle sig.

Stillingen er 37 timer / ugen, med flekstid mandag-fredag i tidsrummet kl. 7-17 samt en hjemmearbejdsplads.

Ansøgning

Vi modtager udelukkende ansøgninger sendt via rekrutteringssystemet.

Ansøgninger bliver løbende behandlet og vi indkalder løbende til samtaler.
Opstart vil være snarest muligt.

 

 

Om jobbet

  • Sidste frist
  • Lokation København
  • Kontaktperson Sandra Maria Eriksen Sebber
  • E-mail sandra.sebber@balder.dk

Øvrige info om dette lejemål