Vi søger:
Projektleder til renovering og vedligeholdelse af Balders ejendomsportefølje

Om jobbet:

Som Projektleder er du dén der med dine faglige håndværksmæssige kompetencer, gode kommunikationsevner og udadvendthed kan sikre god ledelse af renoveringer og vedligeholdelsesplaner i driftsafdelingen i Balder.
Stillingen er placeret i Driftsafdeling med tæt samarbejde til vores projekt og kvalitetsafdeling

Som Projektleder har du i samarbejde -og med reference til den Strategiske Driftschef ansvaret for vores eksisterende ejendomsportefølje, bestående af primært bolig men også erhverv og i den forbindelse renoveringer og vedligeholdelse, både af stort og småt omfang. Særligt i jobbet fylder vedligeholdelsesplaner, besigtigelser og håndtering af byggesagerne.

Din arbejdsplads bliver en god fleksibel kombination af vores kontor i Industriens Hus, ude på ejendommene samt hjemmefra, hvor vi stiller det nødvendige arbejdsudsyr til rådighed til en god hjemmearbejdsplads.

Alle vores ejendomme er placeret i en radius af ca. 45 km. fra vores hoveddomicil i Industriens Hus og her vil mange af dine tætteste kollegaer i driftsafdelingen have deres daglige gang. På hovedkontoret sidder du sammen med den Strategiske Driftschef med overordnet ansvar for renovering og vedligeholdelse samt vores Hotel Driftstekniker og Forsikringsmand. Driftsafdelingen i Balder Danmark består i dag samlet af 16 dedikerede medarbejdere som alle arbejder for at kunne tilbyde vores lejere et hjem med plads til livet -også under en evt. renovering.

Arbejdsopgaver:

  • Rådgive og vejlede Balders ledelse i forbindelse med renovering og vedligeholdelses projekter.
  • Vedligeholde og renovere den idriftsatte ejendomsportefølje, herunder lejligheder.
  • Overordnet ledelse af total, hoved- og fagentrepriser.
  • Sikre de nødvendige tilladelser fra kommune og andre instanser, forsyning m.v., eventuelt i samarbejde med rådgiver.
  • Sikre den nødvendige koordinering og bidrage i udarbejdelse af ”licitationsmateriale” i samarbejde med rådgiver for indhentelse af tilbud, indgåelse af kontrakter med entreprenører, arkitekter, diverse rådgivere, forsyningsselskaber og andre samarbejdspartnere.
  • Ansvarlig for rettidig gennemførelse af projekter i forhold til tid, økonomi og kvalitet.
  • Tæt og koordinerende samarbejde med dine kollegaer samt øvrige afdelinger, herunder koordinering med Balders driftspersonale i forbindelse med opstart af byggesager samt overdragelse af projekter til drift.
  • Udarbejde vedligeholdes planer for den eksisterende portefølje.  
  • Koordinering af 1- og 5 års gennemgang.
     

Vi forventer at du har:

  • Håndværksmæssig baggrund som tømrer, murer, VVS’er eller lignende.
  • Videregående uddannelse som bygningsingeniør, bygningskonstruktør eller lignende.
  • Minimum 3 års erfaring som projektleder.
  • Erfaring fra tidligere med projektledelse på projekter op til 100 millioner.

Hvem er vi?

Balder Danmark hører under det svenske moderselskab, Fastighets AB Balder, der har 15 års erfaring og mere end 1.300 ejendomme fordelt over Sverige, Danmark, Norge, Finland, Tyskland og England. Vi bygger derfor på et solidt fundament af både erfaring og stabilitet. I 2017 introducerede vi Balder i Danmark og har siden da opbygget vores danske organisation i København. 

Vi er indtil videre et team på +80 kollegaer, og forventer kun at dette vil stige i den nærmeste fremtid. Vi har nemlig sat fuld fart over udviklingen i Danmark, hvor vi de seneste år har erhvervet flere ejendomme, samt påbegyndt opførelse af flere nybyggede ejendomme i København, Storkøbenhavn og Nordsjælland.

Vi tilbyder

Vi anser os selv for at være innovative og stræber efter at gå nye veje, når det er muligt. Balder er desuden drevet af en entreprenør-ånd, som er med til at præge de valg vi træffer.
Vi lytter til vores medarbejdere og elsker gode initiativer og idéer, som kan omsættes i praksis. Hos os er der ikke langt fra idé til handling! Derudover vægter vi ærlighed, højt humør og fællesskab højt, for derigennem tror vi på at det bedste sammenhold og tillid til hinanden skabes.

Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn efter kvalifikationer og erfaring. Dertil en lækker frokostordning, helbredssikring, kurser og muligheden for at udvikle sig.

Stillingen er 37 timer / ugen, med flekstid mandag-fredag i tidsrummet kl. 7-17 samt en hjemmearbejdsplads.

Ansøgning

Vi modtager udelukkende ansøgninger sendt via rekrutteringssystemet.
Der indkaldes løbende til samtaler og opstart vil være til februar eller marts 2022.

 

 

Om jobbet

Øvrige info om dette lejemål