Vi søger:
Kreditormedarbejder til Balder Danmarks økonomiafdeling

 Er du servicemindet og har du mod på at bidrage yderlige til supportfunktionen i Balders økonomiafdeling? Så det måske dig vi søger!

Om jobbet

Du vil blive tilknyttet vores økonomiafdeling hvor vi i dag sidder 9 medarbejdere. Her vil du sammen med de øvrige kollegaer sikre at der fortsat ydes en stor supportfunktion og sikkerhed i indkomne faktura fra vores leverandører og øvrige samarbejdspartnere.

I Balder anser vi økonomifunktion som supportfunktion til de øvrige afdelinger således at vi kan bidrage med et højt serviceniveau der gør at vi kan fortsætte den videre udvikling af den danske ejendomsportefølje.

Din arbejdsplads vil være en kombination af vores hovedkontor i Industriens Hus sammen med dine øvrige kollegaer i økonomiafdelingen, samt hjemmearbejdsplads hvor der stilles nødvendigt udstyr til rådighed. 
 

Dine arbejdsopgaver:

Med reference til den danske regnskabschef, skal du i tæt samarbejde med den anden kreditormedarbejder varetage og medvirke til følgende opgaver:

  • Håndtering af elektronisk leverandør flow, herunder sikre kontering
  • Kontakt til leverandører
  • Vedligeholdelse af leverandørsystemer (UBW og Kofax)
  • Afstemning og bestilling af kreditorudtog m.v.
  • Forestå mindre bogholderiopgaver
  • Ad hoc assistance på leverandør spørgsmål fra virksomhedens medarbejdere såsom administratorer og projektafdeling m.v.
  • Medvirke til at forretningsgange og arbejdsprocesser er optimeret

Dig:
Har du erfaring med ovenstående opgaver, herunder elektronisk fakturahåndtering og godkendelsessystemer på kreditorsiden er dette job måske lige noget for dig.

Som person er du:

God til at planlægge, arbejde struktureret og følge op på aktiviteter, samt kan tage eget initiativ. Du er udadvendt og en smilende personlighed og elsker at være løsningsorienteret og arbejde i højt tempo.
Hvis du mener du kan du sætte hak ved ovenstående, så kan vi tilbyde et job hvor du blive en del af en ”familie” hvor der vil være rige muligheder for at blive udviklet både på det personlige og faglige plan.

Hvem er vi?

Balder Danmark hører under det svenske moderselskab, Fastighets AB Balder, der har 15 års erfaring og mere end 1.300 ejendomme fordelt over Sverige, Danmark, Norge, Finland, Tyskland og England. Vi bygger derfor på et solidt fundament af både erfaring og stabilitet. I 2017 introducerede vi Balder i Danmark og har siden da opbygget vores danske organisation i København. 

Vi er indtil videre en dansk organisation på +80 kollegaer, og forventer kun at dette vil stige i den nærmeste fremtid. Vi har nemlig sat fuld fart over udviklingen i Danmark, hvor vi de seneste år har erhvervet flere ejendomme, samt påbegyndt opførelse af flere nybyggede ejendomme i København, Storkøbenhavn og Nordsjælland.

Vi tilbyder

Vi anser os selv for at være innovative og stræber efter at gå nye veje, når det er muligt. Balder er desuden drevet af en entreprenør-ånd, som er med til at præge de valg vi træffer.
Vi lytter til vores medarbejdere og elsker gode initiativer og idéer, som kan omsættes i praksis. Hos os er der ikke langt fra idé til handling! Derudover vægter vi ærlighed, højt humør og fællesskab højt, for derigennem tror vi på at det bedste sammenhold og tillid til hinanden skabes.

Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn efter kvalifikationer og erfaring. Dertil en lækker frokostordning, helbredssikring, kurser og muligheden for at udvikle sig.

Stillingen er som udgangspunkt 37 timer / ugen, men hvis det ønskes, kan der godt være tale om deltid. Desuden er der flekstid mandag-fredag i tidsrummet kl. 7-17 samt en hjemmearbejdsplads.

Ansøgning

Vi modtager udelukkende ansøgninger sendt via rekrutteringssystemet.
Der indkaldes løbende til samtaler og opstart vil være til februar eller marts 2022.

 

 

 

Om jobbet

Øvrige info om dette lejemål