Vi søger:
Brand Manager

Til vores marketing afdeling søger vi en dygtig og erfaren Brand Manager

Har du tidligere haft succes med at brande små som store, kendte som mindre kendte brands og ønsker du at få vide muligheder i en stilling som Brand Manager, i en virksomhed hvor innovation og vækst er blandt nøgleordene, så er det måske dig vi leder efter?

Som Brand Manager hos Balder bliver du ansvarlig for opbygning af den visuelle identitet og indledende markedsføring for kommende projektejendomme i tæt samarbejde med vores dygtige Projektchefer.

Om jobbet:

Hos Balder udvikler og bygger vi ejendomme til os selv. I takt med vores vækst på det danske marked har vi valgt at udvide vores marketingafdeling og tilføre flere ressourcer bla. i form af en Brand Manager til at varetage brandingen af vores Projektejendomme.

Du vil blive tilknyttet et kreativt marketingteam på i alt 7 medarbejdere der arbejder med alt fra web, kommunikation, visuel identitet, sociale medier, events og kampagner. Marketingafdelingen arbejder både med vores Projektejendomme og markedsfører vores eksisterende ejendomsportefølje når lejlighederne skal genudlejes.

Du bliver Brand Manager for Projekt og vil fra dine kollegaer i marketingteamet få support fra en grafiker, digital marketingkonsulent og selvfølgelig have tæt sparring med vores Marketingchef. Derudover kommer du til at samarbejde tæt med vores Projektchefer for de enkelte ejendomme.

Dine arbejdsopgaver:

  • Marketingplaner
  • KPI’er
  • Ansvarlig for al markedsføring af vores projektejendomme
  • Indretning af prøveboliger
  • Fotoshoots og videoproduktion
  • Idegenerering af alt fra væksthuse, fælleslokaler, konceptudvikling, tagterrasser, udnyttelse af gårdrum, way finding mv.
  • Udarbejdelse af al materiale ifm. indflytningsprocessen
  • Events, kick off mv.
  • Ansvarlig for leadgenerering ifm. udlejning

Vi forventer at du:

  • Er udadvendt, positiv og har gode ideer
  • Er god til at igangsætte og få ting til at ske
  • Ikke er bange for selv at tage fat
  • Er interesseret i boligbranchen, livsstil og bæredygtighed
  • Har god æstetisk sans
  • Har tidligere haft succes med at brande nordiske brands
  • Har +5 års erfaring som Projektleder, Marketingkoordinator, Brand Manager el. lignende stilling
  • Fungerer godt i en mellemstor virksomhed hvor der er kort fra tanke til handling
  • Har erfaring med både analog og digital marketing

Som person er du servicemindet, omstillingsparat, fællesskabsorienteret, sprudler af gode ideer, og ønsker at indgå i et tværfagligt samarbejde med de øvrige afdelinger hos Balder. Du er teamplayer med en positiv indstilling, som smitter af på de folk du omgås. Da vi ofte arbejder med mange forskellige opgaver på samme tid og kortere deadlines, er det vigtigt, at du kan prioritere, holde overblik og er omhyggelig med detaljer.

Hvem er vi?

Balder Danmark hører under det svenske moderselskab, Fastighets AB Balder, der har 15 års erfaring og mere end 1.300 ejendomme fordelt over Sverige, Danmark, Norge, Finland, Tyskland og England. Vi bygger derfor på et solidt fundament af både erfaring og stabilitet. I 2017 introducerede vi Balder i Danmark og har siden da opbygget vores danske organisation i København. 

Vi er indtil videre en dansk organisation på +80 kollegaer, og forventer kun at dette vil stige i den nærmeste fremtid. Vi har nemlig sat fuld fart over udviklingen i Danmark, hvor vi de seneste år har erhvervet flere ejendomme, samt påbegyndt opførelse af flere nybyggede ejendomme i København, Storkøbenhavn og Nordsjælland.

Vi tilbyder

Vi anser os selv for at være innovative og stræber efter at gå nye veje, når det er muligt. Balder er desuden drevet af en entreprenør-ånd, som er med til at præge de valg vi træffer.
Vi lytter til vores medarbejdere og elsker gode initiativer og idéer, som kan omsættes i praksis. Hos os er der ikke langt fra idé til handling! Derudover vægter vi ærlighed, højt humør og fællesskab højt, for derigennem tror vi på at det bedste sammenhold og tillid til hinanden skabes.

Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn efter kvalifikationer og erfaring. Dertil en lækker frokostordning, helbredssikring, kurser og muligheden for at udvikle sig.

Stillingen er 37 timer / ugen, med flekstid mandag-fredag i tidsrummet kl. 7-17 samt en hjemmearbejdsplads.

Ansøgning

Vi modtager udelukkende ansøgninger sendt via rekrutteringssystemet.

Ansøgninger bliver løbende behandlet og vi indkalder løbende til samtaler.
Opstart vil være snarest muligt.

 

 

Om jobbet

  • Sidste frist
  • Lokation København
  • Kontaktperson Sandra Maria Eriksen Sebber
  • E-mail sandra.sebber@balder.dk

Øvrige info om dette lejemål