Balder står bag endnu en nyopført ejendom i København

Lavetten er Balders nye ejendom i Ørestad

Endnu en milepæl er nået for Balder Danmark, som for nyligt meddelte, at deres anden danske ejendom, Lavetten, stod færdigopført.

Download pressefoto
Lavetten står færdig i Ørestad

Lavetten byder på gennemtænkte planløsninger og livskvalitet i hver en kvadratmeter. Her får beboerne funktionelt og intelligent design, der er skabt til at gøre hverdagen nemmere.

Download pressefoto
Lavettens fine gårdrum i mørke

Den store fælles gård udgør hjertet i Lavetten. Her findes indbydende opholdszoner, legearealer og smuk beplantning, som understreger ejendommens unikke placering midt i naturen.

Download pressefoto
1 / 3

I juni meddelte Balder, at deres første danske ejendom – opført i eget regi – stod færdigopført. Nu, kun fem måneder efter, har selskabet færdigopført endnu en dansk ejendom, nemlig Lavetten, der er placeret i Ørestad Syd og består af 241 lejeboliger.

For syv år siden foretog Balder de første danske ejendomsinvesteringer. Siden da har det svenske ejendomsselskab fået mere blod på tanden og etablerede derfor egen projektafdeling i 2017, som i dag består af ni medarbejdere.

”Som langsigtet investor tror vi på, at vi bedst sikrer en høj kvalitet på alle vores ejendomme ved selv at opføre dem. Vi har både projektudvikling, drift og administration under samme tag, og det gør, at vi lærer lejernes behov og ønsker at kende, samt hvordan vi kan udvikle boliger, der på bedst mulig vis imødekommer disse behov,” udtaler Balders danske direktør, Flemming Joseph Jensen.

Bag Lavetten står Balder Danmark, som er den danske gren af det svenske ejendomsselskab Fastighets AB Balder. Sjælsø Management har stået for byggestyringen, og Danielsen Architecture har slået stregerne til byggeriet, der tæller 241 lejeboliger. Lejlighederne varierer i størrelse fra 1-5 værelser, fordelt på 49-176 kvm.

Lavetten er kendetegnet ved sin karakteristiske skrånende arkitektur. Ejendommen er opført med 8 etager i den nordøstlige del og 4 etager i den sydvestlige del. Den skrånende arkitektur gør, at der kommer sollys ind i gårdrummet, samtidig med at beboerne får en optimal udsigt over de grønne omgivelser. Et andet karaktertræk ved Lavetten er de høje porte, der skærer karréen op i fire bygningsdele. De store porte gør, at de omkringliggende udearealer bindes sammen med Lavettens gårdrum.

I tirsdags kvitterede Balder for modtagelsen af de sidste lejligheder fra Sjælsø Management, der har stået for byggestyringen.

”Lavetten er en ejendom af høj kvalitet, og vi er meget stolte af slutresultatet. Vi har lagt vægt på at skabe gennemtænkte planløsninger og livskvalitet i hver en kvadratmeter, og vi glæder os meget til at byde de sidste lejere velkommen i løbet af vinteren. Der skal lyde en kæmpe tak til Sjælsø Management, Danielsen Architecture, Sweco samt vores andre samarbejdspartnere, der har medvirket til realiseringen af Lavetten,” fortæller Jacob Hovmøller, projektchef hos Balder.

Om Balder Danmark:

Balder Danmark A/S er et datterselskab af Fastighets AB Balder, som er et svensk børsnoteret selskab. Balder ejer, forvalter og udvikler boliger, erhvervsejendomme og hoteller i Sverige, Danmark, Norge, Finland, Tyskland og England. I Danmark ejer Balder ca. 1.900 lejeboliger fordelt på otte ejendomme, der har beliggenhed på Østerbro, Havneholmen, ved Amager Strandpark og i Ørestad. Dertil kommer over 1.000 kommende lejligheder, fordelt på fem ejendomme i Ørestad, Hillerød, Hedehusene og Høje Taastrup, der står klar i løbet af de næste par år. Desuden ejer Balder bl.a. Cirkusbygningen samt en række hoteller i indre København, såsom Nobis og Plaza.

Teamet bag Lavetten:

  • Bygherre: Balder Danmark A/S
  • Styringsentreprenør: Sjælsø Management ApS
  • Ingeniør: Sweco Danmark A/S
  • Arkitekt: Danielsen Architecture A/S
  • Landskabsarkitekt: Danielsen Urban Landscape ApS

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Balder, e-mail: presse@balder.dk