Hjem   Om os    Artikler    Fakta   Priser   Kontakt   Links   Nyheder   
                                                                                          

Om os

Jeg hedder Lykke Gadegaard og driver Balders Hundeskole. Skolen blev oprettet den 16. september 1990. Vi har gennem årerne formået at blive ved med at forny os, og gennem de snart 20 år i branchen, er der sket en hel del inden for hundetræningen. Der er stadig en rivende udvikling, vi holder os ajour med kurser norden over. Jeg er uddannet som hundeejerinstruktør på EI for mere end 14 år siden. Kort efter tog jeg uddannelsen som adfærdsbehandler. Jeg har deltaget på kurser, seminarer og konferencer, hos Kathy Sdao, Bob Bailey, Freddy Worm Christiansen, Lars Felt, Anders Hallgren, Karen Strandbygaard Ulrich, Irene Jarnved. m.fl. 

Som et sponsorprojekt for Dyrenes Venner, har jeg været i Nuuk på Grønland for at afholde foredrag, træning og adfærdsbehandlinger. Det har affødt en blog på deres hjemmeside. 
Læs artiklen fra turen her

Ideologi
Samarbejde, respekt, forståelse, tryghed og tillid fra ejer til hund er nogle af de basale grundelementer i mit arbejde med hund og ejer, uanset om det er træning på hold, enetimer eller adfærdsbehandling. Jeg tager udgangspunkt i den enkelte hunds race, alder og erfaring. Det er vigtigt for mig at møde hunden hvor den er, uden forventninger til dens kunnen. Jeg vil hellere bygge videre derfra, hvor hunde er, end risikere at stille krav, den endnu ikke har mulighed for at takle. Hunden udvikler sig langt mere harmoniske når den kan nå at følge med. Stiller krav hunden ikke kan opfylde, risikere man at hunden give op, den kan miste tillid til dig og lysten til at lære. 

Når jeg træner hunde på hold, eller behandler uønsket adfærd som fx, udfald mod forbipasserende, angst eller andre hundeproblemer, sker det helt uden ubehag og konflikt. Typiske fejl i forbindelse med uønsket adfærd, Fx i situationen hvor hunden laver udfald mod en forbipasserende, er at behandle symptomerne, dvs af skælde hunde ud, hive i snoren og påføre hunden ubehagelige oplevelser.  Denne fremgangsmåde" løser ikke problemer. Jeg kalder det "symptombehandling" ejer reagerer på situationen, men det har ingen effekt. Løsningen er at ændre den uønskede adfærd med en ønsket adfærd. 


 

 



 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vicki Støvhase

Jeg er specialiseret inden for træning og afhjælpning af adfærdsproblemer hos hunde og heste. Siden jeg blev færdig i 2003 som dyreadfærdsbehandler har jeg arbejdet som:

Hundetræner og Adfærdsbehandler v. Nyborg Dyrehospital. Underviser i hunde og hest træning samt adfærdsbehandler v. Etologisk Institut. Ridelære og underviser på Horsemanship ridekole I Grevinge. Hundetræner for Hunde.nu, Vickis Hundeskole og nu Balders hundeskole. Haft firmaet Animaltraining, hvor jeg har behandlet adfærdsproblemer og undervist i træning af Hunde og heste. Holdt kurser og foredrag om Hundesprog, Hestens sprog, Klassisk Dressur, Klikkertræning samt afhjælpning af Adfærdsproblemer.

Jeg har holdtræning af begynder, fortsætter og tips og tricks hold.



Mit navn er Maria Christensson. Jeg er uddannet bioAnalytiker, men har altid syslet med dyr, primært hunde og heste og har haft en karriere som eliteløber på internationalt niveau, hvor jeg lagde stor vægt på mine studier vedrørende idræts psykologi og mental træning.

Jeg er uddannet hundeinstruktør på Etologisk Institut, og med sammenlagt 2års studier knyttet til dyreadfærdsterapi. Udover det har jeg suppleret med kurser på Canis hundeskole i Sverige, deltaget på seminarer hos Jean Donaldson, John Buginas, Janis Bradley, Runar Næss, Morten Egtvedt, Cecilia Køste, Kathy Sdao, Roger Abrantes, Karen Strandbygaard Ulrich, Thomas Stokke, Anna Simonsson og færdiggjort et internship på SFSPCA i Californien, hvor min primære opgave var at bringe mere erfaring i at træne alle mulige slags hunde, og at instruere hundehold på forskellige niveauer.

Jeg lægger stor vægt på det positive, effektive, sjove, og villigheden til at bruge vores kropssprog, og den individuelle træning i mit arbejde som hundeinstruktør. Tillige har jeg et ønske om at få hunde og hundeejere til en bedre forståelse for hinanden, respektfuld og med en tovejs kommunikation, ved brug af kropssprog og ved at minimere vores verbale signaler.




Balders Hundeskole · Kratvej 55 · 2760 Måløv · kontakt 40315117  · balder@balder.dk