Hund nummer to, skal – skal ikke…
af clairvoyant dyrehealer og hundeadfærdsbehandler Merethe Børgart

Tanken kan melde sig når man ser hvor godt ens hund går i spænd med andre hunde, hvor godt de leger, og hvor meget den liver op i samværet med artsfæller.

Det kan være man længes efter mere ”gang i huset”, synes det er synd for den enlige hund, eller man har måske avl for øje.

- som sagt kan der være mange gode grunde til at overveje at anskaffe sig hund nummer to.

Den kedelige kombination er hvis man anskaffer sig hund nummer to fordi den første har svært ved at være alene hjemme, det ender som oftest med at man så har to hunde med alene hjemme problemer, og et hjem der slet ikke ligner det man havde forestillet sig – og det var jo ikke lige det som var meningen.

De overvejelser man bør gøre sig inden, er om man har tiden og overskuddet til to hunde, for ganske som de naturligvis har stor glæde og nytte af hinanden, så kræver det også mere af dig som ejer. Og der er også et økonomisk aspekt, både fodermængden (alt efter race naturligvis), dyrlægeregninger, forsikring, evt. trimning m.m. Og har familien planer om ferie uden hunde, kan det være et større projekt jo flere hunde der er, alt efter pasningsmuligheder eller om det er pension.

Når alle overvejelser er gjort, og beslutningen er taget så er det bare at komme i gang.

   www.boergart.dk

Det optimale er at udvælge en race som passer og går i spænd med den hund man allerede har, også hvis der er tale om blandingshunde. Det er vigtigt at energiniveauet er nogenlunde ens, så man ikke kommer til at stå med en energisk hund der gerne vil lege og tumle rundt i timer, og en mere rolig og afslappet hund, som helst vil ligge i kurven og betragte verden udenfor. Det vil være synd for begge to, så sørg for at få en der ligner så meget som muligt, for alle parters skyld.

Det er sjældent en god idé at vælge jævnaldrene hunde af samme køn, det kan give nogle magtkampe, man helst vil være foruden. Det samme gør sig gældende for kuldsøskende af samme køn, så det med at snuppe to hvalpe med det samme kan ikke anbefales – ej heller pga. arbejdet der ligger i det, og den lille rolle man som ejer kommer til at spille, i forhold til at have én hund alene til at starte med.

Det bedste tidspunkt at få hund nummer to på, er når den første hund er over 2 år, og dermed har overstået sin ”lømmelalder” og er i stand til at lære de gode ting fra sig til den nye. For der er ingen tvivl om at den sidst ankomne hund vil kigge mest efter hvad den store/første hund gør, og efterligne den adfærd – så jo bedre opdraget og jo bedre samarbejde du har med den, jo bedre vil det blive med hund nummer to også. Og vær forberedt på at du som ejer spiller en mindre rolle for hund nummer to, end du gjorde for nummer et (forudsat at den var alenehund). Og netop derfor er det bedst at sådan noget som eksempelvis hjemkald fungerer allerede med den første hund, for som oftest vil hund nummer to følge trop når du kalder – måske mere reagerende på første hund end dit indkald, men det kan du så arbejde videre med ved enkeltvise gåture.

Når den nye hund skal hjem, er det bedst at hundene mødes på neutral grund først, så nummer et ikke føler den skal ind og forsvare sit territorium, og første møde dermed får en kedelig start.  

Det optimale er naturligvis at man har muligheden for at besøge stedet hvor hvalpen er fra, og de hver i sær kan få nogle duftindtryk på forhånd. Men hvis det ikke er en mulighed, så sørg for at det er på neutral grund først, inden det nye familiemedlem træder ind i stuen.

Og hav endelig en kurv parat, så den fra starten af har sin egen plads.

Vær forberedt på at der går noget tid før den første hund har accepteret hund nummer to helt og holdent. Der kan sagtens være forbehold og reserverthed i starten, og det kan vare mellem 14 dage til fire måneder før de nærmest er uadskillelige.

Så benyt endelig den tid til at gå med dem hver for sig, - så får både den første hund nogle privilegier og nummer to bliver mere opmærksom på dig, og der er mulighed for at træne hjemkald m.m. undervejs på gåturen.

Når ”gennembruddet” kommer, er det jo en fantastisk fornøjelse blot at iagttage deres indbyrdes leg og kommunikation, så det er om at have god tid til at kigge på og nyde det.

Så god fornøjelse med hund nummer to, når overvejelserne er gjort.

Hund nummer to, skal – skal ikke…
af clairvoyant dyrehealer og hundeadfærdsbehandler Merethe Børgart

Tanken kan melde sig når man ser hvor godt ens hund går i spænd med andre hunde, hvor godt de leger, og hvor meget den liver op i samværet med artsfæller.

Det kan være man længes efter mere ”gang i huset”, synes det er synd for den enlige hund, eller man har måske avl for øje.

- som sagt kan der være mange gode grunde til at overveje at anskaffe sig hund nummer to.

Den kedelige kombination er hvis man anskaffer sig hund nummer to fordi den første har svært ved at være alene hjemme, det ender som oftest med at man så har to hunde med alene hjemme problemer, og et hjem der slet ikke ligner det man havde forestillet sig – og det var jo ikke lige det som var meningen.

De overvejelser man bør gøre sig inden, er om man har tiden og overskuddet til to hunde, for ganske som de naturligvis har stor glæde og nytte af hinanden, så kræver det også mere af dig som ejer. Og der er også et økonomisk aspekt, både fodermængden (alt efter race naturligvis), dyrlægeregninger, forsikring, evt. trimning m.m. Og har familien planer om ferie uden hunde, kan det være et større projekt jo flere hunde der er, alt efter pasningsmuligheder eller om det er pension.

Når alle overvejelser er gjort, og beslutningen er taget så er det bare at komme i gang.

   www.boergart.dk

Det optimale er at udvælge en race som passer og går i spænd med den hund man allerede har, også hvis der er tale om blandingshunde. Det er vigtigt at energiniveauet er nogenlunde ens, så man ikke kommer til at stå med en energisk hund der gerne vil lege og tumle rundt i timer, og en mere rolig og afslappet hund, som helst vil ligge i kurven og betragte verden udenfor. Det vil være synd for begge to, så sørg for at få en der ligner så meget som muligt, for alle parters skyld.

Det er sjældent en god idé at vælge jævnaldrene hunde af samme køn, det kan give nogle magtkampe, man helst vil være foruden. Det samme gør sig gældende for kuldsøskende af samme køn, så det med at snuppe to hvalpe med det samme kan ikke anbefales – ej heller pga. arbejdet der ligger i det, og den lille rolle man som ejer kommer til at spille, i forhold til at have én hund alene til at starte med.

Det bedste tidspunkt at få hund nummer to på, er når den første hund er over 2 år, og dermed har overstået sin ”lømmelalder” og er i stand til at lære de gode ting fra sig til den nye. For der er ingen tvivl om at den sidst ankomne hund vil kigge mest efter hvad den store/første hund gør, og efterligne den adfærd – så jo bedre opdraget og jo bedre samarbejde du har med den, jo bedre vil det blive med hund nummer to også. Og vær forberedt på at du som ejer spiller en mindre rolle for hund nummer to, end du gjorde for nummer et (forudsat at den var alenehund). Og netop derfor er det bedst at sådan noget som eksempelvis hjemkald fungerer allerede med den første hund, for som oftest vil hund nummer to følge trop når du kalder – måske mere reagerende på første hund end dit indkald, men det kan du så arbejde videre med ved enkeltvise gåture.

Når den nye hund skal hjem, er det bedst at hundene mødes på neutral grund først, så nummer et ikke føler den skal ind og forsvare sit territorium, og første møde dermed får en kedelig start.  

Det optimale er naturligvis at man har muligheden for at besøge stedet hvor hvalpen er fra, og de hver i sær kan få nogle duftindtryk på forhånd. Men hvis det ikke er en mulighed, så sørg for at det er på neutral grund først, inden det nye familiemedlem træder ind i stuen.

Og hav endelig en kurv parat, så den fra starten af har sin egen plads.

Vær forberedt på at der går noget tid før den første hund har accepteret hund nummer to helt og holdent. Der kan sagtens være forbehold og reserverthed i starten, og det kan vare mellem 14 dage til fire måneder før de nærmest er uadskillelige.

Så benyt endelig den tid til at gå med dem hver for sig, - så får både den første hund nogle privilegier og nummer to bliver mere opmærksom på dig, og der er mulighed for at træne hjemkald m.m. undervejs på gåturen.

Når ”gennembruddet” kommer, er det jo en fantastisk fornøjelse blot at iagttage deres indbyrdes leg og kommunikation, så det er om at have god tid til at kigge på og nyde det.

Så god fornøjelse med hund nummer to, når overvejelserne er gjort.