Hjem   Om os    Fakta    Artikler   Priser   Kontakt   Links   Nyheder   
                                                                                          
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En dag på hundeskole.

Skrevet af hundeadfærdsbehandler og hundeejerinstruktør Merethe Børgart, www.hundepoten.dk

Det er søndag morgen, vækkeuret ringer kl. 7, hvad pokker er det lige der får én til at stå op så tidligt en søndag morgen. Jo det er såmænd hundeskole dag, så for hundens og resten af familiens skyld går mange på hundeskole.

Formålet er primært det sociale, og så naturligvis at hunden så tidligt som muligt i sit liv kan lære de mest elementære ting, så som: at komme når der bliver kaldt, sætte sig, dække, gå pænt i snor, søge et spor eller genstande, og en masse sjove samarbejdsøvelser som zig-zag mellem benene, rulle, kravle, ”high five”, godbid på næsen m.m.

Metoderne er psykologi frem for magt, og lige netop det at se forventningens glæde og arbejdsglæden i hundens øjne, når arbejdet går i gang, og der er tanket godt op med godbidder og blid stemmeføring.

De fleste hunde er allerede klar når træningstøjet kommer på, og poserne fyldes op med guffer af forskellig slags. Nogle hunde (bl.a. labrador) arbejder jo gerne for alt der kan spises, om det så er leverstykker eller gulerødder, og andre (mange terrier) skal bestikkes lidt mere og må have forskellige valgmuligheder indenfor skinke, ost og tørret fisk. Og det er en rigtig god idé ikke at servere morgenmad, hvis man har en hund som ikke lader sig bestikke med hvad som helst.

Ankomsten til arealet går ikke altid stille af sig, forventningens glæde over at skulle se alle legekammeraterne igen er svær at styre. De første 10 minutter går med leg uden snor, så alle hunde kan være med, lige fra den lille westi til den store broholmer. De finder hurtigt sammen i grupper hvor legen får lov at udvikle sig.

Når alle har fået hilst på hinanden, er det ved at være tid til koncentration og lærdom.

Hundene kaldes hjem med blandet succes. Nogle racer er jo mere selvstændige og stædige end andre. Labradoren kommer næsten altid med det samme, der vanker jo en godbid. Hvor i mod en spidshund kan være lidt længere tid om det, og måske lige skal have en ekstra tur rundt og tjekke de hjemkaldte hunde. Men under alle omstændigheder er det vigtigt at når hunden kommer hjem, skal den aldrig have skæld ud, uanset hvor længe man har ventet, og hvor meget man har kaldt. Begynder man først at skælde ud når så hunden endelig kommer, kan det vare længere tid næste gang inden hunden har lyst at komme.

Når hundene så er i snor igen, begynder man ofte med en såkaldt flirte øvelse, der skal være en god øjenkontakt mellem hund og ejer, så den er klar over at nu skal arbejdet i gang.  

En skoledag byder typisk på lineføring, enten rundt i en ring eller på række, eller måske som slalom rundt imellem de andre. Også her kan der være stor forskel på både engagementet og tilstedeværelsen de forskellige racer imellem. Og det ses som oftest også hvor meget der har været tid til at øve hjemme i løbet af ugen.

Den ene gang om ugen hvor hundeskolen jo er, er jo muligheden for at få vist hvordan øvelsen udføres og få rettet eventuelle fejl, for så at kunne arbejde videre med det hjemme. For at indlære de forskellige øvelser, og holde det allerede indlærte ved lige skal man afsætte ca. 5 x 5 minutter dagligt – som et minimum.

Der bliver også øvet hjemkald hver gang, for hvad er det værd at have en hund der kan en masse sjove ting, hvis den ikke kommer når man kalder…  

Der er mange forskellige måder at lave hjemkald på, som oftest starter man med en let udgave, hvor hunden ikke skal passere de store udfordringer på vejen, så der er stor mulighed for succes. Dernæst kan øvelsen udfordres så hunden skal passere alle de andre hunde og ejere på vejen, måske ligger der en bunke godbidder som ikke må spises, og det kan være ejeren har gemt sig bag nogle buske eller lignende. Til at starte med holder træneren hunden mens ejeren går væk, men efterhånden når man har øvet mere og mere, kan hunden blive siddende selv, og må først rejse sig når der bliver kaldt.

De forskellige øvelser som sit, dæk, stå m.m. øves også hver gang. det kan være med afstand til hunden, det kan være uden lyd – således at det kun er håndsignalet og ens kropssprog som bruges – det kan være meget tæt på de andre hunde. Som oftest er der forskel fra den ene gang til den anden, netop så hunden kan udføre de forskellige øvelser under forskellige forhold.

Der er frikvarter i midten af træningen, da der jo er grænser for hvor meget vi kan forvente at vores hunde kan arbejde i træk, uanset om de er til godbidder eller ej, pause er der brug for. Og den tid kan ejerne selvfølgelig også bruge til at snakke med andre om de udfordringer der kan være i dagligdagen, eller blot iagttage hvordan hundene leger indbyrdes.

 

 

Der kan meget vel være 30 minutters næsearbejde i en træningstid også, ikke hver gang men nogle gang i løbet af en sæson. Måske skal der lægges et spor med godbidder, eller også er der medbragt flere liter vand tilsat oksebouillon eller leverpostej, som så dryppes ud i et spor. Eller i bedste fald har man taget et stykke råt kød med, som trækkes hen over vejen. Netop næsearbejde er en fantastisk måde at bruge mental energi hos sin hund, og det viser sig gerne af 20-30 minutters søgearbejde kan resultere i mange timers søvn efterfølgende.  

Når træningen er ved at være slut, og godbidderne ved at være brugt op er der mulighed for at hundene igen kan være løse, og sige farvel til hinanden. Og man kan tydeligt se at energiniveauet er dalet en del i løbet af de par timer, så det er en træt og veltilpas hund man får med hjem.

Og hvorfor er det så så vigtigt at vi går til træning med vores hunde….  

 

For det første er der jo det sociale aspekt i det, således at vi får en hund som kan omgås andre hunde, det er til stor glæde for både hunden og ikke mindst ejeren. Og jo før vi starter jo bedre.

Dernæst er det jo en rigtig god måde at få ideer til hvordan man kan aktivere hunden hjemme. For uanset hvilken hund vi har, om den er raceren eller en blanding, så har den god af at blive brugt, og få sine sanser brugt. Og alt efter hvilken slags hund det er, så er der også forskel på engagement fra hundens side. Tager vi eksempelvis schæferhunden, så er det jo en førerminded brugshund, og det kræver at man arbejder med hunden for den er i balance, ellers vil det være en synd og skam for både hund og ejer.

Og det er jo også hyggeligt for os mennesker/hundeejere at mødes med andre der har interesse i hunde, og som man kan udveksle erfaringer med, og ikke mindst at se hvor stor glæde vores hunde har af at mødes og udveksle deres erfaringer og samvær.

Jeg kan kun anbefale at man starter så tidligt som muligt med enten hvalpelegestue eller hvalpemotivation. Netop mens hunden er mellem 8-16 uger er den meget lærenem, så man kan med stor fordel benytte sig af hundens iver efter at lære. Og det lønner sig jo de næste 10-15 år frem, hvis vi allerede har en god og lydig hund når den er 6 måneder gammel. Det er nemmere at vedligeholde den indlærte viden, end at starte fra starten med en halvvoksen hund. Det er aldrig for sent at gå på hundeskole, men udfordringen kan blive større jo ældre hunden er, og evt. har fået tillagt sig dårlige vaner.  

Balders Hundeskole · Kratvej 55 · 2760 Måløv · kontakt 40315117  · balder@balder.dk