• Svensk site
  • English site
  • Sök


Velkommen til dit hjem hos Balder! Vi håber, at du kommer til at trives i din bolig og med Balder som udlejer. Nedenfor finder du tips om ting og sager, som er godt at vide og kan hjælpe dig få en problemfri indflytning. Har du spørgsmål vedrørende din lejeaftale eller din nye bolig, er du altid velkommen til at kontakte os.

Lejeaftale

Din lejeaftale indeholder vigtige informationer om dit lejemål, såsom størrelsen, generelle lejevilkår, huslejen samt hvad der indgår i din husleje. Har du spørgsmål vedrørende din lejeaftale, er du velkommen til at kontakte kundeservice eller besøge vores hovedkontor.

Tegn abonnement

Inden du flytter ind i din nye bolig, er det vigtigt, at du kontakter din leverandør vedrørende følgende områder:

  • Indboforsikring
    Ulykker som, for eksempel indbrud og brand, kan ske for hvem som helst. Som lejer kan du endvidere blive erstatningspligtig for skader, du har forårsaget i ejendommen. Derfor er det godt at have en indboforsikring når skaden er ude. Sørg for at du har en gyldig forsikring og at forsikringssummen er stor nok. Har du ingen forsikring, bør du straks tegne en. 

  • Adresseændring
    Anmeld adresseændring til folkeregisteret i god tid inden du flytter til din nye bopæl. Det kan du gøre op til fire uger før du skifter adresse og senest 5 dage efter, du er flyttet ind i dit nye hjem. Anmeldelse af adresseændring foretages digitalt igennem Borger.dk

  • Elaftale
    Som en del af vores service, tilmelder vi alle vores nye lejere hos Dong Energy. Det er dog lejerens ansvar at kontrollere, at de er blevet registreret korrekt og følge op på opkrævninger, som bliver udstedt af Dong Energy. Ikke desto mindre, er der frit valg af el-leverandør. Såfremt du vil skifte el-leverandør, bedes du selv kontakte den el-leverandør, du vil købe el hos fremover, og indgå en ny aftale.  

  • Ved indflytningssynet vil en ejendomsfunktionær aflæse elmåleren for at sikre, at du kun kommer til at betale for elforbruget i din lejeperiode. Målingen deraf vil blive noteret og kan oplyses hos ejendomskontoret.

  • TV/Internet
    Lejere har frit valg af internet- og TV-udbydere. Visse ejendomme er forsynet med bredbånd leveret og ejet af YouSee. I så fald, vil du benytte  internetstikket for at modtage internet/TV, skal du tegne abonnement hos YouSee. Hvis du til gengæld ønsker at modtage internet/TV via telefonstikket, har du frit udvalg af udbydere. Du kan finde konkrete oplysninger om din ejendom i din beboermappe. 

Husleje

Huslejebetalingen er forudbetalt. Forfaldsdatoen er d. 1. i måneden. Hvis den 1. ikke er en hverdag udskydes forfaldsdatoen til den næstkommende hverdag. Leje m.v. er bringegæld. Det vil sige, at såfremt I ikke har modtaget indbetalingskort inden forfaldsdatoen, skal du selv sørge for, at huslejen indbetales rettidigt.    

Betalingsservice

Mht. opkrævning og regulering af husleje forpligter lejeren sig til under hele lejeforholdet at være tilmeldt NETS (tidligere PBS). For at tilmelde dig betalingsservice skal du kontakte din bank og give dem oplysninger om PBS nr., debitornummer og PBS kundenummer. Disse oplysninger kan du finde på det første indbetalingskort, som du modtog i forbindelse med din første indbetaling af husleje. 

Vores kontorer
Kundeservice
Blanketter